Det Sociale Akuttilbud (SAT)

Vi hjælper dig, uanset om du har en sindslidelse, som du har levet med i kortere eller længere tid, og du er i en livskrise eller i en anden akut krise. Det er din oplevelse af din situation som er i centrum. Tilbuddet gælder også dig, der er pårørende eller samarbejdspartner

Hvad er Det Sociale Akuttilbud (SAT) ?

Det Sociale Akutilbud (SAT) er for dig, der er over 18 år, som oplever en psykisk krise og har behov for støtte fra en professionel medarbejder. Du skal være bosat i Holstebro, Lemvig eller Struer Kommune.

Du kan henvende dig til Det Sociale Akuttilbud, hvis:

  • Du har angst, depression, selvskadende adfærd, psykose, selvmordstanker mv.
  • Du føler, at livet er svært at håndtere og har akut behov for nogen at snakke med.
  • Du har været udsat for en hændelse, som har rystet dig.
  • Du har kontakt til psykiatrien, men mangler redskaber for at hindre indlæggelse.
  • Du er pårørende eller samarbejdspartner.

Man skal ringe før personligt fremmøde

 

 

Akuttelefon SAT


Du kan ringe anonymt hele ugen på tlf. 2093 6488  fra kl. 07.00 - 22.00.

 

Krisehjælp og kriseplan

Støtten består af en samtale over telefonen eller ved personligt fremmøde. Du skal ringe til akuttelefonen inden personligt fremmøde.

Vi kan lave en kriseplan sammen med dig, og vi vil efter behov følge op med dig 5 dage efter samtalen.

Adresse ved personlig fremmøde

Center for Sundhed
Stationsvej 35, 7500 Holstebro

NADA café (øreakupunktur)

Vi tilbyder NADA Cafe for borgere som er bosat i Holstebro, Lemvig eller Struer Kommune på følgende tidspunkter:

  • Tirsdag kl. 15.30 og Lørdag kl. 10.00 

Der skal bookes tid dagen før på tlf. 20 93 64 88.
Man kan tidligst ringe dagen før mellem kl. 19 og 21 for at tilmelde sig

 Pris 20 kr. pr. gang. For nærmere information på tlf. 20 93 64 88


Alle kan tåle NADA behandling. Behandlingen består af 3-5 nåle i hvert øre, som skal sidde i øret 45 minutter. Man bør sidde stille og slappe af under behandlingen. Kaffe bør ikke indtages en halv time før og efter NADA.

Prisen er 20 kr. pr. gang. For nærmere information kontakt os på tlf. 2093 6488

Adresse

Psykiatrien i Nordvest, Center for Sundhed, 2. sal
Stationsvej 35, 7500 Holstebro

 

Information om NADA (øreakupunktur)

NADA er udviklet i USA, men stammer fra traditionel kinesisk øreakupunktur. Den skaber kontakt til kroppens naturlige selvhelbredende system og hjælper med at genetablere kroppens naturlige balance både fysisk og mental.
Du kan læse mere om NADA her 

NADA virker på

  • Søvnproblemer/søvnmønstre
  • ​Stress
  • Angst
  • Fysisk uro/rastløshed
  • Psykisk uro/tankemylder
  • Koncentrationsbesvær/hukommelse
  • Vrede og udadreagerende adfærd
  • Misbrug - dæmper abstinenser og stoftrang